Velkommen til en fornyet Fastaval
Påsken nærmer sig, og det er ved at blive tid til årets Fastaval. Det er nu den 23. Fastaval som løber af stablen den 8. - 12. april.
I gennem de sidste 23 år har Fastaval markeret sig som en traditionsrig kongres. Mange af de tiltag der blev taget i starten af halvfemserne er stadig dem vi benytter os af i dag. En af dem er Banketten som blev lanceret i 1991.Det var da også med is i maven at vi tog beslutningen om at prøve at ændre på Bankettens koncept. En beslutning der er blevet modtaget med blandet meninger. Men vi tror på ideen, og vi er sikre på det bliver drøn godt.
Andre traditioner vi har gjort op med er Dag 0. Nu starter Fastaval officielt om onsdagen og vi har indført en Dag 5, som ligger om søndagen. Dag 5 kommer til at indeholde en masse spændende aktiviteter, som man ikke lige har lyst til at gå glip af.
Noget af det der gør det sjovt at arbejde med Fastaval er at være med til at udvikle ’vallen. Og i år er vi netop i fuld gang med at udvikle Fastaval. Et af målene med i år, er at få Fastaval til at være det sted du VIL komme hvis du vil vide noget om rollespil. Om det er det grundlæggende eller hvor rollespil er på vej hen du vil vide noget om, så er det på Fastaval det sker. Der er plads til dem der vil spille, dem der vil diskutere og dem vil lære noget. Og det er ikke kun bordrollespil men også liverollespil.
Fastaval har i mange år koncentreret sig om bordrollespil, for liverollespil er en svær størrelse at have med at gøre når det skal foregå på en skole. Men vi har i år sørget for bedre muligheder for liverollespil.
Desværre ser vi ikke den store udvikling af dansk brætspil, men der vil også være rig mulighed for at prøve nye og gamle brætspil.
Vi sætter i år stor fokus på de unge spillere, så de får en fantastisk oplevelse og får lyst til at videreføre Fastaval mange år ud i fremtiden. Udover spil er der vores hyggelige cafe, vores festlige bar og den velassortererede kiosk.
Og så handler det også om gense gamle venner og møde nye venner. Fastaval 09 bliver i den grad Fastavallen hvor det er muligt. Fastaval 09 bliver den største Fastaval i lang tid. Vi har
plads til 800 – 1000 deltagere. Så der er ingen undskyldning for at blive hjemme.
På vegne af arrangørerne Vi glæder os til at se jer alle.
Jost L. Hansen - General

