Hvad er fastaval?
Hvad er Fastaval?
Fastaval er Danmarks største og kongres for rolle-, bræt- og kortspil. Hvert år i påsken mødes 400-500 unge i alle aldre i Århus for at spille forskellige former for spil og hygge med nye og gamle venner. På Fastaval er der både plads til at afprøve grænserne for, hvad rollespil egentlig er for en størrelse såvel som at gå på opdagelse i en dungeon eller møde Cthulhuoide ting, som intet menneske burde kende eksistensen af. Fastaval omfatter næsten alle former for spil, fra de mest eksperimenterende situationsspil til klassiske brætspil.
Ny blokstruktur
I år går Fastaval væk fra to-bloksystemet, som har været brugt siden 1986. I stedet er der spilstart hen over hele dagen hver anden time. Det nye blok-system er sat i verden, fordi mange scenarier kun varer 1-2 timer, i stedet for de 5-6 timer, som var normen, dengang to-bloksystemet blev indført. Med flere spilstarter, er der mulighed for at give flere deltagere mere mulighed for at spille, og hvis man kun vil spille de korte spil, skal man ikke nøjes med to spil om dagen.
Ny spilstart
I år bliver der ikke lagt hold, men spilstarten kommer til at køre ved, at alle tilmeldte til et spil dukker op i et lokale, og så fordeler spillederne spillerne mellem sig. Er man ikke tilmeldt et spil man ønsker at deltage i, er det dog stadig muligt at komme deltage, idet eventuelt tomme pladser vil blive
delt ud til interesserede efter et reservekø system. Hvordan dette kommer til at fungere vil blive uddybet på selve Fastaval.
Ingen Dag-0
Onsdag har en i lang årrække været helliget andre aktiviteter end rollespil, men det laves om i år, hvor det bliver muligt at spille rollespil allerede fra onsdag aften. Dag-0 er i stedet omdøbt til Dag-5 og ligger om søndagen, og er fyldt med spændende workshops,
scenarier ... og så er der brunch til at komme sig ovenpå lørdagens fest.
Lørdags-banket
Nu skal vi feste igennem uden at tænke på afsked og oprydning næste dag. Banketten er flyttet til lørdag, men er på ingen måde blevet mindre festlig af den grund. Og så slutter vi af om søndagen med en koncert og lidt mere fest.
Masser af aktiviteter
I år er der mange spændende aktiviteter ud over et væld af rollespil, brætspil og firgurspil. Fasta Morgen er et liverollespil, hvor der produceres en daglig avis på Fastaval ... og de søger stadig journalister. Østerskov Efterskole laver en hyggelig ungdomslounge, hvor de yngre medlemmer kan hænge ud, uden at skulle høre på gamle tossers fuldemandssnak. Og GeekBookDrive lægger også turen forbi Fastaval, hvor du kan donere www.fastaval.dk gamle spil og rollespil til et godt formål.
Fastaval Online
Før, under og efter Fastaval 2009 kan du holde dig opdateret med hensyn til ændringer. Besøg os på www.fastaval.dk. Og husk hvis der står to modstridende ting på hjemmesiden og i programmet, så er det det på hjemmesiden der gælder.
Spilleder
Vil du gerne være spilleder på et eller flere af årets scenarier? Så tilmeld dig som spilleder på tilmeldingen, Hvis du melder sig som spilleder så har du gjort din ”gørdet- selv”-indsats. Du får også 30 kr. i rabat på indgangen for hvert scenarie du er spilleder på.
Tilmelding
Tilmelding til dette års Fastaval foregår på www.fastaval.dk, hvor du får mulighed for at prioritere hvilke spil, du gerne vil spille hver dag. Tilmeldingsbasen hjælper dig med, at du ikke tilmelder dig scenarier, som lapper over hinanden.
Hurtig oversigt
Onsdag: Dørene åbnes kl. 12 og spillene starter kl. 20.
Torsdag: Der spilles fra 10-02
Fredag: Der spilles fra 10-02
Lørdag: Spil fra 10-18. Reception starter kl. 18.00, banketten starter klokken 19.30.
Søndag: Spil, workshops og koncert fra kl. 10-02.
Mandag: Oprydning.

