Æresottoen - Vinderen og de nominerede
Vinderen af Æresottoen 2010:
Vi Åker Jeep
De nominerede:
Frederik Berg Østergaard
Nomineret for:
For til stadighed at eksperimentere med rollespil. For at være avant garde igennem de sidste ti år.
For engageret at virke til udbredelse af freeform og jeepform herhjemme og i udlandet og for at videregive af den inspiration, han bringer med hjem.
For til stadighed at højne produktionskvaliteten af conscenarier.
Daniel Benjamin B. Clausen
Nomineret for:
For sit virke som arrangør bag danske live scenarier.
For sit engagement i fællesskabet omkring dansk rollespil, blandt andet men ikke udelukkende i form af Fastavalbussen.
For at sprede det glade budskab gennem events og kommerciel virksomhed.
For at sætte sig bag rattet midt om natten i en snestorm og køre trætte congængere sikkert hjem i seng.
DirtBusters
Nomineret for:
For at tage skraldet for 500 andre mennesker og holde Fastaval oven vande i en sø af Kaos gennem mere end et årti.
For at stå på banketaftener og vaske bræk op efter Ottovindere.
For at vise hvordan rollespil kan bruges som redskab til at gøre det kedelige festligt.
For at spille in-crowd larp før eliten opfandt ordet.
Vi Åker Jeep
Nomineret for:
For at skabe forbindelser på tværs af landegrænser.
For derigennem at berige rollespil, styrke udvikling af sociale netværk omkring rollespillet.
For aktivt at arbejde med udbredelsen af ideer omkring jeepform og skandinaviske rollespilstraditioner herhjemme og i udlandet.
Kristoffer Mads Sørensen
Nomineret for:
For sin ukuelige indsats bag Viking Con og nu Fastaval.
For at arbejde ene mand som både Viking-Cons samlede rollespilsudvalg, dens hjemmeside-ansvarlige.
For sit arbejde for at revitalisere Viking Con.
For sit arbejde med at udvikle et fælles tilmeldingssystem til danske rollespilskongresser.
Morten Greis
Nomineret for:
For offline og online at sprede ideer om nye måder at spille rollespil på. Hans blog tegner sig for markant andel af danske indlæg om rollespil.
For sit arbejde bag Fastavalkompendierne og udbredelsen af nye ideer bredt til deltagerne.
For på ingen måde at være ved at gå i stå.

