Alkoholpolitik
Det er ikke tilladt at medbringe alkoholiske drikke på Fastaval. Den eneste undtagelse i denne sammenhæng er til banketten søndag aften. Her er det tilladt at medbringe øl, vin og champagne, men IKKE spiritus til maden, hvilket er en indskærpning af alkoholpolitikken fra tidligere år. Spiritus kan opbevares hos infoen og vil blive udleveret på banketten EFTER desserten.
For at hjælpe alle de deltagere, der ikke har mulighed for at smutte hjem søndag eftermiddag og hente champagnen eller den særlige tyrkiske lager, som man bare er nødt til at vise de andre kendere på banketten, har Fastavals venlige information tilbudt gratis at opbevare alt alkohol indtil banketten.
For at Fastaval ikke skal blive den rene ørkenvandring, er der selvfølgelig mulighed for at købe kolde fad mm.
Du skal være over 18 for at købe alkohol eller medbringe alkohol til banketten.



Så længe du ikke indtager alkohol før du bliver 18 burde, det ikke blive noget problem. Du kan altså sagtens indlevere din alkohol til info'en og få det til banketten.
-Kasper