Tid og Sted
Fastaval foregår i påsken fra d. 31. marts til d. 5. april 2010 på skæring skole.
Efter en masse arbejde er det lykkedes Fastaval at finde en skole. Vi vil igen i år være på Skæring Skole og kan jo blot håbe på, at vi får ligeså skønt vejr som sidst vi var på Skæring.
Skæring er en forstad til Århus - ca. 10 kilometer nord for byen. Det allerbedste ved Skæring er, at der ligger en skole, som gerne vil have Fastaval på besøg. Skæring og Skæring Skole rigtig tæt på vandet, ja skolens område grænser faktisk ned til stranden.
Hvordan kommer jeg til Skæring Skole og Fastaval med offentlige transportmidler?
Du skal med bus for at komme til Skæring Skole. Fra rutebilstationen i Århus (lige i nærheden af banegården) tager du bus 56, 119 eller 121. Busserne har stoppesteder ca. en halv kilometer fra skolen. Se nærmere på www.rejseplanen.dk. Adressen på skolen er Skæring Skolevej 200. Bus 56 er en bybus, der på helligdage kører to gange i timen om dagen og en gang i timen om aftenen. Sidste tur ind mod Århus går fra skæring 00.13. Bus 119 og 121 er regionale busser der i helligdagene kører en gang i timen. På siden www.midttrafik.dk kan du finde køreplaner.
Koster det en million at tage en taxa?
Nej, en tur fra Århus midtby til Skæring Skole koster nok omkring 150 kr. Priserne varierer lidt efter, om det er helligdage eller nat. Husk adressen Skæring Skolevej 200, når du skal bestille en vogn. Det er ikke alle taxachauffører, der nødvendigvis ved, hvor Skæring Skole ligger.
Hvordan finder jeg det, hvis jeg kommer i bil?
Du taster adressen Skæring Skolevej 200 ind i dit navigationsanlæg eller får den mest nørdede i bilen til at være mapper. Hvis ingen ønsker at være mapper, så falder ansvaret tilbage på partyets leader ... og sådan en har I vel!



Fastaval har endnu ikke fået at vide hvilken skole vi får til årets Fastaval. Så snart vi har den information vil den blive delt her på side, samt lagt op under nyheder.
mvh
Kasper (webredaktør)