Dirtbusters

Forskellen imellem en dirtbuster og en congænger er enkel: en dirtbuster tager  det personlige ansvar, det er at holde fastaval fri for skidt, snavs og affald. En congænger gør ikke!

Omkring på Fastaval vil du i ny og næ støde ind i en congænger, der samler affald op. Denne person ser muligvis ud som en kedeldragtklædtperson med hang til at rydde op efter de andre congængere. Han har typisk en kost, en WC-børste eller andre former for rengøringsgenstande med sig.  Men lad ikke det naive individ narre, det er ikke en hvilken som helst congænger, der bare er flink at rydde op efter dig og de andre. Det er en af Fastavals væbnede styrker - en soldat. Det er en renlighedens soldat, en der ikke frygter snavs og lort, en der ikke er bange for at yde den indsats, det er at rydde op efter nogle hundrede mennesker på en skole påske efter påske. En der fejer et gulv, fjerner en affaldssæk eller ”sweeper” fælles arealet for affald. Det, der for dig ligner affald, er for denne renlighedens soldat kaos, ondskab i pureste form, der år efter år forsøger at forpurre Fastaval.

Hvad der ligner en kedeldragt for dig, er for soldaten en rustning, der holder kaos ude, når de episke slag står. Det, der kunne ligne en kost, en moppe eller en Ajax-flaske er soldatens ”favorite wepon of choice”. Når han benytter sit ”favorite wepon of choice” ligner det lidt rengøring, men det der i virkeligheden foregår er, at han bekæmper kaos, for at beskytte dig og de andre kongængere fra denne evigt lurende fare! Han bekæmper kaos, og nyder det. Han er en Dirtbuster!

Så vær flink at hjælpe ham i hans kamp, hvorend den foregår, og husk at sende disse renlighedens brave krigere et stort smil og en lille ManOwar sang med på vejen, for at holde modet oppe når slaget står på, og så selvfølgelig en øl i baren, når han står stand by.

Skriv din kommentar

Dit navn:
Din email:
Titel:
Kommentar: