Dungeon

Onsdag 20 – 02 og lørdag 20 - 02


Af Lars Kaos Andresen

 

Øhh ... der står altså noget, der ligner en stor myresluger med en propel på halen?”

Det må være et rustmonster.”

Oh shit, hvad laver det på første level? Det er sgu’ da farligt!”

Hmm ... nej faktisk ikke. Rustmonstre gør ikke skade. De spiser kun metal”.

Cool ... skal vi prøve at give det et goblinsværd? Det kan være, at vi kan lokke ham med”.

Lokke ham ... den med? Er du syg i hovedet?”

Nej, kom nu. Den ser da meget sødt ud. Det ligner min bedstefars hønsehund - bare uden pels. Kom her Rusty. Rusty, rusty, rusty”.

I er åndssvage. Lad os nu finde en udgang for pokker da!”

 

København - 1986. Fem vidt forskellige gymnasieelever, der alle har fundet noget værdifuldt i Dungeons & Dragons, får afprøvet deres spirende venskab (og viden om dungeons) i et vildt, farligt, rørende og til tider morsomt eventyr.

 

Et scenarie om skrøbeligt venskab, kærlighed, en ret lækker Dungeon Master ... og en ond ond troldmand.



Antal: 5 spillere og 1 spilleder

Forventet spilletid: 4-5 timer

Genre: Coming of age, drama, action og eventyr. The Goonies møder The Breakfast Club.

System: System- og terningeløst med få selvforklarende spilmekanikker, der underbygger scenariets genre.

Spillertype: Scenariet henvender sig til spillere, der kan lide at leve sig ind i spilpersonerne og som kan lide traditionelt rollespil uden store eksperimenter.

Spilledertype: Scenariet er traditionelt opbygget. Spillederen sætter rammerne, styrer bipersoner og leder scenariet på klassisk vis. Hurtigt at sætte sig ind i.


Om forfatteren

Lars Andresen købte en dag i september 1987 en rød papæske med en drage på forsiden. Han åbnede den, og livet skulle aldrig blive det samme. Siden er det blevet til over 20 kongresscenarier af meget forskellig karakter. Fælles for dem er kærligheden til levende spilpersoner og en stadig tilbagevenden til den fantastiske genre.

Skriv din kommentar

Dit navn:
Din email:
Titel:
Kommentar: