Farmer's Maze

Torsdag 11 – 17 og lørdag 20 - 02

 

Af Malik Hyltoft og Regitze Illum



Alle lever lykkeligt på den smukke planet Abar. Denne heldige omstændighed skyldes den kæmpemæssige computer, der ligger begravet dybt under overfladen af planeten. Computeren analyserer og forudsiger folks interesser og behov, baseret på en test på deres 1-års fødselsdag, og anbringer dem derefter i den familie, hvor lige de passer perfekt ind. Dette tillader ethvert individ at nå sit fulde potentiale og gør familierne så velfungerende og effektive, at alle får deres både materielle og sociale krav opfyldt. Alligevel har nogen slået en ung kvinde ihjel i en landbrugsfamilie på det sydlige kontinent. Der er ingen tvivl om, at der må gøres noget - sagen må afdækkes, og den skyldige findes.

Da Abar ikke har noget egentligt kriminalpoliti - lykkelige mennesker begår jo for det meste ikke forbrydelser - har kontinentets Overordnede Planlægningsgruppe for Sociale Anliggender anmodet den militære efterretningstjeneste om hjælp. Militærkommandoen har erkendt, at den er den eneste instans med de fornødne ressourcer til rådighed, og har nødtvungent stillet fem efterretningsmedarbejdere til rådighed for en periode på tre dage. Abar er lige gået i krig med de genfikserede barbarer på naboplaneten Aris, så de fem efterforskere ser utålmodigt frem til de større og vigtigere opgaver efter denne.

Spillerne er den hurtigt sammenkastede gruppe på fem efterretningsmedarbejdere, der på rekordtid skal opklare det første mord på planeten i flere år.

Scenariet er bipersonsbaseret, så undervejs kommer spillerne også til at spille vidner eller mistænkte i opklaringen.

Genre: Systemløst detektivscenarie
Scene: Science fiction-verdenen fra ”Intet hjem - Tusind stjerner” – Amalgamate universet
Antal spillere: 5

Spillertype: Du har lyst til at samarbejde og er interesseret i historiefortælling

Spilledertype: Du er god til at lade spillerne gøre arbejdet og nøjagtig til at cutte scener

Spilletid: 5-6 timer
Sprog: Materialet er skrevet på engelsk, men der kan spilles på dansk.


Forfatterne: 

Regitze Illum

Regitze er en 35-årig Assistant Program Director (ja, hun arbejder med amerikanere), som bor i København med sin forlovede(se nedenfor), to stedsønner og en baby. Hun begyndte med at spillebordrollespil de sene firsere, tog en lang pause og begyndte at spille live i 2003. Sidste år var hendes Fastavaldebut med livescenariet “Intet hjem – Tusind stjerner”, der vandt en Otto for bedste roller. IHTS foregik i The Amalgamate Universe, skabt af Regitze, baseret på flere inspirationskilder (og i nogle tilfælde direkte tyveri). Dette science fiction univers er specifikt designet med henblik på at kunne understøtte både live- og bordrollespil.

 

Malik Hyltoft

Malik er en 47-årig forhenværende rollespilsefterskoleviceforstander, der bor I København med sin forlovede (se ovenfor) og tre drenge. Han har bidraget med brætspil, bordrollespil og livescenarier til Fastaval, siden det allerførste Fastaval for 24 år siden, og generelt til det danske marked.

I ”Farmers’ Maze” vender Malik tilbage til detektivgenren. Som i Fusion, som Malik udgav sammen med Palle Schmidt fra 2000 til 2003, er det historier med indhold og budskab, hvor forløbet er lige så vigtigt som resultatet.

Malik og Regitze har støttet hinandens produktioner før, men dette er deres første co-produktion.


Kommentarer (1)
Billede af spillet?
1 Onsdag, 26 Oktober 2011 07:18
Michael Brødsgaard
Hej interesserede rollespillere - Er det en mulighed at i kan lægge et billede ud/sende mig et af brætspillet, samt en lille beskrivelse af sciencefictiongenrens relationer til dette spil. Jeg er en stor fan, og jeg håber I vil imødekomme mit ønske.


- Med venlig hilsen rollespils interesserede Michael.

Skriv din kommentar

Dit navn:
Din email:
Titel:
Kommentar: