Magiens Endeligt

Fredag 11 – 17 og lørdag 20 - 02

Af Louise Floor Frellesen 



Verden er i forfald, og det er troldtøjets skyld.

Kaptajnen står rank og truende foran sine fem fanger. Trods de mørke rander under hans øjne, føler han sig ikke længer så udslidt. Han trækker den første af dem på benene for at råbe et spørgsmål, men ombestemmer sig og lader sine knoer tale i stedet. 

Hvem af jer var skyld i pigens død?” Han spyttede ordene ud, som efterlod de smagen af død i hans mund. Det var det forræderiske menneske, der talte først. 

Frygten ligger dybt i alle. 

Vantro øjne stirrer på  ham, da han er færdig med at tale. Elverkvinden forsøger at blinke tårer bort, imens ham, der mangler spidsen af sine ører, ser ud til at være klar til at drage blod – hvis ikke båndene stadig holder ham tilbage.

Kun kaptajnen smiler. 

Magien er på flugt.

 

Hvis der er noget, det rakkerpak har lært sig, er det at se uskyldige ud; det er næsten, som om de ikke selv ved, hvor farlige de er. 

Magiens endeligt er en high-fantasy fortælling, om hvordan magien forsvinder fra verden, fordi frygt driver den på flugt.

Scenariet handler om de fem sandheder, der ses af fem personer, der er på flugt fra en verden, hvor de ikke længere hører til.

En person er ikke den samme i andres verdensbillede som i sit eget, derfor vil spilleren få fem forskellige versioner af sin karakter, hvem man er afhænger af øjnene, der ser. 



Forventet spilletid: 5 timer
Spillere: For fem spillere og en spilleder
Genre: En fantasy-dystopi

Forventning til spillere: For spillere, der har lyst til at spille karakterrollespil og er friske på at spille forskellige versioner af deres karakter undervejs i scenariet; og som gerne vil være med til at forme historien.

Forventning til spilleder: Spillederen skal være villig til at lede spillerne igennem scenariet, men acceptere at spillerne i givne situationer har ret til at bestemme historiens gang. Der skal beskrives en verden, der konstant vendes på hovedet, og der vil være behov for bipersonsrollespil.

Om forfatteren
Debuterede i 2006 med Krydsild og har siden været henholdsvis medforfatter og forfatter på Stone of Destiny og En ridders fortælling. 







Skriv din kommentar

Dit navn:
Din email:
Titel:
Kommentar: