Som sendt fra Himlen
Torsdag 20 – 02 og lørdag 9 - 13
Af Andreas Lieberoth Wadum og Rasmus Boldt
Englen blinkede i den støvede belysning.
-”Jeg synes at huske at vi aftalte at mødes på et… egnet sted?”
- ”Jada – ”Himmelhunden!” Kan du komme i tanke om noget mere passende?” smilede den anden tilbage. Han/hun (engle hænger sig ikke så meget i køn og den slags) tog et lykkeligt drag af sin guldtuborg, og kiggede rundt på sine fæller. Ingen af dem gengældte smilet.
- ”Jeg havde mere forestillet mig en kirke eller noget lignende… måske noget med rene borde, røgelse i stedet for tobaksos, og eventuelt lidt korsang” Stemte en anden i. ”...og desuden er – hvad kaldte du det? – biksemaden tør og halvkold.”
- ”Jamen ”Bodega Himmelhunden” for pokker… det er da ikke til at stå for!... Du skal også have noget af det dér på…” svarede den stadigt grinende engel - entusiastisk pegende på HP-saucen, - men valgte så at opgive kampen. De andre var tydeligvis ikke lige så begejstrede for det. 21. århundredes København. ”Desuden sidder han lige derovre!” tilføjede den.
Blikkene vendte sig samlet imod et andet bord, der sammen med nabobåsen var hjemsted for en flok unge fyre, der åbenlyst havde arbejdet målrettet på at reducere deres samlede IQ det meste af eftermiddagen. Stamgæsterne – og nu også de fire engle – stirrede på en fedladen gut, der stående på bordet baksede med at få bukserne af, mens han forsøgte at holde balancen og et porse-og-arnbitter sæt - mirakuløst uden at spilde.
- ”Måske har vi fanget ham på det forkerte tidspunkt?” spurgte en af englene forsigtigt.
- ”Niks – sådan har han været de sidste mange dage. Jeg har lavet en del… benarbejde.”
- ”Menneskene har virkelig brug for vores hjælp.”
- ”Det var det jeg sagde.”
...
Et forlist kærlighedsforhold der måske kan reddes, fire engle og alle jordelivets små problemer. En dansk komedie om tilværelsen, kærligheden og alt det dér.
System: Mirakler, besjæling og arnbitter
Genre: Dansk romantisk komedie
Antal: 5 spillere + 1 spilleder
Forventet spiltid: 4 timer
Spillertype
For deltagere der kan vride noget interessant ud af hverdagens situationer, og ikke er bange for bipersonsrollespil. Bemærk at englene ikke er scenariets hovedroller.
Spilledertype
For en spilleder med sans for humor og timing. Du skal være god til at klippe scener og give plads til spillerne.
Om forfatterne
Rasmus og Andreas er begge fra Odense, men bor nu i København - henholdsvis i Nordvest og på Vesterbro. Ingen af dem kommer på Bodega Himmelhunden, og ingen af dem ved om den faktisk findes, men de har begge prøvet at rejse til Langeland i rutebil.
Skriv din kommentar
Find det du søger
- 1-2 timer
- 2-4 timer
- 4-6 timer
- 9 timer
- Absurd
- Action
- Aften
- Antologi
- Behandlingshjem
- Close To Home
- Coming Of Age
- D&D
- Danmark
- Dansk
- Den Eneste Ene
- Drama
- Dystopi
- Eftermiddag
- Eksperimentiel
- England
- Engle
- English
- Episk
- Fantasy
- Fortællespil
- Fredag
- Gyser
- Himmelhunden
- Historisk Drama
- Hooligans
- Hverdagen
- Indlevelse
- Irland
- Itras By
- Jeepform
- Komedie
- Kvantemekanik
- Kærlighed
- Limfjorden
- Live
- Lørdag
- Magi
- Moderne Realisme
- Novelle
- Onsdag
- Parforhold
- Post-Apokalyptisk
- Rerun
- Romantik
- Samfundskritisk
- Satire
- Sci-fi
- Slægtsdrama
- Socialrealisme
- Spilformidler
- Spillederløst
- Spillervejleder
- Splatter
- Spøgelseshistorie
- Steam-Punk
- Surrealisme
- Sword & Sorcery
- Systemløst
- Søndag
- Taber
- Tarantino
- Texas
- Thriller
- Tibet
- Torsdag
- Tragedie
- Vold
- Warhammer
- Western
- plan B
- Århus

