Forside

Fastaval 2011 – synopsis deadline 1.september

Lad dig ikke narre af sommervarmen, det er tid til at tænke på rollespil igen! Sidste år modtog vi overvældende 60 synopser, og kunne tilbyde spillerne et fantastisk spændende og varieret felt. Fastaval håber at gentage og måske endda overgå succesen så: send os din/jeres idé i form af en synopsis og få muligheden for at bidrage til den store Århus cons 25 års jubilæum i påsken 2011.

Formalia

Synopserne skal sendes til de scenarieansvarlige Kristoffer Rudkjær og Klaus Meier Olsen på mailadressen: This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it senest onsdag den 1. september kl 23.59.

De færdige scenarier skal afleveres til de scenarieansvarlige senest den 15. februar 2011.

Synopsis og forfatterne bag

Det vi beder om er først og fremmest en præsentation af din ide. En synopsis er et kort skriv der forklare scenariets særtræk, hvorfor det er fedt og hvad spillerne vil få for en oplevelse ved at spille det. Du kan læse mere om formen i Mikkel Bækgaards fine beskrivelse fra 2005 her:

http://www.rpgforum.dk/mod-perl/rpgforum.pl?cmd=showarticle&id=8571

Derudover vil vi bede om følgende fakta:

Type synopsis: scenarie, novelle eller grind night (se nedenfor)
Antal spillere
Er der en eller flere spilledere
Hvor lang tid forventet spilletid
Navn, mail og tlf på alle deltagende forfattere*

Nye tiltag

Fastaval udvikler sig fra år til år, også på scenariesiden. Dette gælder både på indholdet i scenarierne, men også på set-uppet omkring scenerierne. Sidste år genindførte vi forfatterweekenden, tilbød forfatterne sparringspartnere og havde ekstra stor fokus på worshops. Disse succeser gentager vi i år, men vi introducere også nyt, og to af disse tiltag har betydning for synopserne.

Noveller

Gennemsnitslængden på scenarierne ligger i disse år på 3-5 timer. Dette giver en udfordring i forhold til bloksystemet på de fulde spildage, hvor der er ikke er plads til 3 hele scenarieblokke, og hvor 2 blokke giver lidt for meget spilløst tid. Sidste år forsøgte Fastaval sig med korte og lange spilblokke – det var ikke en ubetinget succes. I år løses dette problem ved indførelsen af en novelleblok torsdag, fredag og lørdag**.

Det betyder, at vi beder om synopser på noveller. En novelle er klassisk til 4 spiller eller 5 uden spilleder, men det vil vi ikke sætte noget krav om. Det er til gengæld et krav, at spillet kan afvikles på max 2 timer alt inklusivt. Noveller er med andre ord formen for den lidt mere begrænset scenarieidé, måske den lidt mere skæve vinkel, der giver godt spil i 1,5 time men ikke i 5, og endelig et lidt mere overkommeligt projekt f.eks. debutanter og til forfattere med småfolk eller store eksamener. Lad kreativiteten råde!

De senere år har der været en række novelleantologier. I år for novellerne så deres egen blok, og vi opfordre derfor folk til at tænke sig godt om i forhold til om evt. antologier absolut skal afvikles sammen eller kan spredes i den almindelige novelle blok.

Rettidigt afleveret noveller vil deltage på lige fod i ottokonkurrencen.

Grind night

Når klokken slår 12 fredag nat skal der være gys og gru! Her har vi nemlig lagt en helt særlig blok. Vi søger scenarier og noveller, til én afvikling på fuldt skrald. Blokken bliver fra 12-05 og vil tage form af event med stor fokus på stemning, hygge og rigeligt med kaffe.  Rent praktisk tilmelder spillerne sig blokken og bliver fordelt på spillene i ”midnatslogen”.

Blokken tilhører grindscenarierne. Tænk splatterfilm, late-night-B-tv-serier med monstre, mordere og mørke osv.. Det må gerne være horror, det må også gerne være sjovt eller meget seriøst. Det vigtigste er bare, at det har fokus på det uhyggelige.

Rettidigt afleveret grind night bidrag vil deltage på lige fod i ottokonkurrencen.

Udvælgelse

I år beder vi altså om tre typer af synopser: Det ”klassiske” scenarie – som er længere end en novelle og kan spilles i en almindelig 6 timers blok, noveller til 2 timers blokkene og grind scenarier/noveller til den særlig 5-timers-natteblok fredag. Visse ideer vil måske sprænge rammerne, og så kigger vi på det, men ovenstående er udgangspunktet.

Vi vil lige som sidste år forsøge at finde en rimelig sammenhæng mellem antal af scenarie og spilleblokke. Derfor vil der formentlig være behov for at vælge ud mellem de indsendte synopser. Udvælgelsen sker på baggrund af følgende tre parametre:

Spredning
Vi ønsker et bredt felt blandt scenarierne indenfor genre, systemer og spillertilgængelighed. Vi ønsker samtidig et bredt felt inden for forfatterne således at der både er nye, mellemgarvede og rutinerede forfattere i årets felt.

I år kan der være det særlige forhold, at forfatteren tænker i et scenarie til de almindelig spilblokke, men der er ikke plads, og vi ser til gengæld en god idé til en novelle eller et bidrag til grind night – eller omvendt. I det tilfælde vil vi tage kontakt til forfatteren og høre om vedkommende vil deltage under disse lidt ændrede forhold.

Endelig skal det bemærkes, at vi sidste år havde flere forfattere som indsendte mere end et bidrag. Dette giver en udfordring. Nu flere bidrag på vallen fra samme forfattere nu mindre plads er der til andre forfattere. Dette er med i vores overvejelser, når vi kigger på spredning, og I praksis vil det betyde, at der skal særlig gode ideer til for at en forfatter får flere bidrag med.

Ideens modenhed
Nu længere forfatteren er med sin idé, nu bedre er mulighederne for at komme med. En modnet idé giver nemlig større chance for, at der er et scenarie klar i februar.

Kvalitet
Vi ønsker det bedst mulige scenariefelt, for at give spillerne på Fastaval de bedste mulige oplevelser.

Svar og præsentation af feltet

Vi modtager scenarierne den 1. september og sender svar tilbage senest den 15. september og præsenterer feltet kort efter på Fastaval.dk.

Workshop

Endelig er der bare tilbage at flage for vores synopsis workshop tirsdag den 10. august fra 19 til 22.  Alle skal medbringe en udkast til deres synops til workshoppen.

Morten Greis har endnu engang været venlig nok til at udlåne sin andelsforenings kælderlokaler til workshoppen. Disse ligger på Molbechsvej 15-17 i Valby. Gå ind af porten mellem de to numre, følg bygningen til højre og gå ned i kælderen til fælleslokalet.

Hvis porten er lukket, så ring til Klaus på 21295089.

 

Med venlig hilsen

Klaus og Kristoffer

* Sidste år var der flere synopser, som havde anonyme forfattere. Det er muligt, at skrive under synonymer, men de scenarieansvarlig skal stadig bede om forfatterdata.

** Ja, det betyder også, at vi ikke skal spille fra kl. 9 af
*** Ideen er at spillerne kan nå et scenarie eller to noveller i blokken

Skriv din kommentar

Dit navn:
Din email:
Titel:
Kommentar: