Genfærd

Fredag 20-02 og Lørdag 20-02

Af Martin Qvist og Troels Barkholt-Spangsbo


 

Minder er flygtige. Det samme er livet.

 

Fanget i limbo tvinges du til at genleve dine sidste dage i live. En stor tragedie afsluttede dit korte liv, men din egen manglende evne til at fastholde hvem du er, efterlod dig fanget mellem de levende og de døde.

 

Du er dog ikke alene. Andre er fanget med dig og deres minder er lige så fragmenterede som dine – dog er de alle forbundne. Sammen rekonstruerer i hvorledes jeres jordiske liv blev afsluttet.

 

En af jer er morder. En anden forræder. Dette er jeres genfærd.

 

Genfærd drejer sig om at spillerne sammen skaber en fortælling i flere lag. Fiktionen defineres af spillerne inden spillet starter med kyndig vejledning og hurtige beslutninger. Der vælges mellem tre settings/genrer der dog alle sammen tillader en tragisk fortælling. Historien i spillet styres af nogle faste holdepunkter såsom et mord – men hvordan historien kommer fra A til B er op til spillernes improvisation.

 

Klassisk tragedie. Eksperimentelt. Live fordi scenografi og fysisk repræsentation af roller er med til at forme spillet – ikke fordi man har kostumer på eller siger ”Vær Hilset”.

 

 

Spilletid: 4-6 timer
Antal spillere: 8-15

Genre: Tragedie

Spillertype: Spillere der nyder at skabe en fortælling med benspænd og i fællesskab.

Spilledertype: Spillederløst, men med en vejleder, der sætter i gang og står til rådighed for spørgsmål. Forfatterne finder selv vejleder.


Om forfatterne

Martin Qvist er uddannet dramaturg. Troels Barkholt-Spangsbo læser Performance-design og Socialvidenskab. De har begge baggrund i live-miljøet og er forfatter-debutanter på Fastaval. De har dog et stort bagkatalog af live-scenarier.



Kommentarer (1)
Medbringes!
1 Friday, 12 February 2010 18:50
Troels Barkholt-Spangsbo
Du bør som spiller medbringe noget formelt tøj - en skjorte er f.eks. fin. Derudover må du meget gerne medbringe en eller flere rekvisitter, der kan bruges i spillet. Hvad som helst duer.

Skriv din kommentar

Dit navn:
Din email:
Titel:
Kommentar: