Hjertebrand

Kærlighed overvinder alt 


Onsdag 20 – 02 og Fredag 20 - 02

Af Frikard Ellemand 



Kender du følelsen af være så forelsket at intet andet betyder noget?  

Følelsen af at ville ofre hvad som helst

Følelsen af at give alle de andre fingeren og gå for den på trods

Følelsen af at være parat til at gøre hvad der skal til for at få det til at ske? 
 

Hvis svaret er ja så  skal du spille Hjertebrand.  

Hjertebrand er tre små  rollespil, der teknisk er vidt forskellige, men alle handler om Den Eneste Ene Sande Kærlighed.  
 

Spillene er I rækkefølge: 



1. Elsker dig for evigt 

Et kort scenarie om genforeningen af et bardomskærestepar. Meget er sket, men det slår stadig gnister. Vil de betale prisen for at genopleve sand kærlighed?

Deltagerne påtager sig rollerne som kæresteparret samt stemmerne i den indre konflikt der raser i dem begge. Spillederfunktionerne varetages af spillerne i fællesskab, men en deltager tager en særlig ansvarsfuld rolle.  



2. Mod alle odds 

Et scenarie om et elskende par der må gå så meget grueligt igennem for deres kærlighed. Om ægte kærlighed der nægter at lade sig knægte af samfundets normer.

Deltagerne fortæller sammen historien om de elskende indenfor satte rammer. Spillederfunktionerne varetages af spillerne i fællesskab, men en deltager tager en særlig ansvarsfuld rolle.  



3. I kærlighedens navn 

Hvor langt vil du gå  i kærlighedens navn? Dette lille fortælle-system giver et svar på  det spørgsmål og fortæller historien om de to rivaler og deres bidske kamp om Den Udkårne.

Deltagerne deles op grupper af to og fortæller vha. spillekort og et simpelt system.   



Tid: 4-5 timer sammenlagt
Deltagere: 6
Genre: “den eneste ene”-romantik
Spillertype: Spillere der kan håndtere forskellige måder at spille på og tage ansvar for store dele af fortællingerne selv.
Spilledertype: Spilledere som er gode til at formidle og godt kan lide at dele ansvaret for fortællingerne med spillerne.



Om forfatteren:

Frikard har (næsten) kun skrevet scenarier om kærlighed selvom han langt fra selv er romantiker.



Skriv din kommentar

Dit navn:
Din email:
Titel:
Kommentar: