Villa Clichélla

Onsdag 20 – 02 og fredag 20 – 02

 
Af Anders Skov og Milton Felice Brambati Lund 



En gruppe mennesker mødes, tilsyneladende grundet skæbnens tilfældige spil og tilbringer natten i et forladt hus, men huset har en mørk hemmelighed... vil de overleve natten eller vil husets onde kræfter sejre?” 

En spændende og original gyserhistorie der henter sin inspiration fra nyskabende og revolutionerende mesterværker som Scream 1,2,3,4,5,6,7,8,9,10... og Halloween 1-48 samt remakes af japanske film” 

Synes du også overdrevne dødsfald, afhuggede lemmer og blod er sjovt? Griner du når gysergenren er ved at kvæles i sin egen plathed? Så er Villa Clichélla scenariet for dig! En hyldest – og en satire, over gyser-genrens mange klicheer. Død, sex og splat møder makaber humor når cheerleaderen, den nørd-tævende quarterback, ”token black guy”og andet godt mødes i et forladt hus. Gysergenrens klicheer bliver åbenbaret og udfordret med et glimt i øjet, i takt med at bodycounten stiger og blodet flyder. 

 


Antal: 6 spillere + 1 spilleder
Forventet spilletid: op til 4 timer
Genre: Splatterkomedie/gyserpastiché

Spillertype: Som deltager kan en forkærlighed for splatterkomedie (ala. Braindead og død sne) være en fordel, men er ikke en nødvendighed.

Spilledertype: Som spilleder skal du styre npc'er og beskrive omgivelserne samt dødsfald, en ret klassisk spillederrolle. 


Om forfatterne

Anders Skov og Milton Felice Brambati Lund er to smukke unge fyre, på henholdsvis 20 og 19, fra sønderjylland der i år debuterer med scenariet der fik Klaus Meiers sjæl til at græde og Kristian Bach Petersen til at blive ork-farvet af misundelse. Til dagligt deler de to en passion for øl, kage og dødsmetal (og lidt rollespil).



Skriv din kommentar

Dit navn:
Din email:
Titel:
Kommentar: