Forside \ Practical stuff \ [2009] Fastawear

[2009] Fastawear

Logo

Temaet for årets FastaWear kollektion er top kvalitet til en billig penge. Vi har derfor valgt markedets fineste tekstiler istedet for at satse på profit. Ligeledes bliver årets logo broderet på de forskellige stykker wear, istedet for påtrykt. Logoet er diskret placeret på venstre bryst - lige ved hjertet - med sølvtråd.  Alt wear er i den altid populære farve sort.

Årets wear

 

 

Årets kollektion er følgende:
T-shirt (herre/unisex): 100% bomuld i størrelserne S til 6XL - pris 85 kr.
T-shirt (kvinde): 100% bomuld i størrelserne S til XXL - pris 85 kr.

Polo shirt (unisex): 100 % bomuld i størrelserne S til XXL - pris 115 kr.
Til den modebevidste er der i år mulighed for at erhverve sig en poloskjorte med tre knapper og i markedets bedste kvalitet.

Hættetrøje (unisex): 80% bomuld / 20% polyester i størrelserne S til XXL - pris 200 kr.
Hættetrøjen er i år med lomme foran og ligeledes i prima kvalitet. For at undgå forkerte størrelser er trøjens eksakte mål er at finde herunder (det er KUN de eksakte mål til hættetrøjen - ikke de andre stykker wear, da der ikke plejer at være problemer med disse. Ignorer at mål-billedet forestiller en T-shirt):

Mål på WearMål skitse

 

 

 

 

 

 

 

 

FleeceTæppePude: Det er en pude, det er et tæppe, det er en fleecetæppepude. For tredje år i træk er det muligt at erhverve sig dette unikke stykke merchandise med årets logo påtrykt, og kun lavet i 10 eksemplarer. Da det ikke er muligt at forudbestille sig en FTP og der samtidigt er rift om dem, bør du, hvis du ønsker at blive en af de få ejere af en sådan og misundt af alle, holde øje med Fastavals Information, der under konventet bekendtgør udsalgssted og pris (højst sandsynligt igennem sang).
Alt wear (undtagen tæppepuden) forudbestilles når den online tilmelding åbner, men glipper dette er der stadig en mulighed for at erhverve sig et stykke wear, da kiosken på konventets sidste dag sælger ud af eventuelle overskydende eksemplarer. Forudbestilling anbefales dog på det kraftigste, da det som regel er meget begrænset hvad der er tilbage af wear.

Specielt til arrangører:
Igen i år ønsker vi også i wear/merchandise afdelingen, at give arrangører en ekstra anerkendelse for det store stykke arbejde de ligger forud og under Fastaval. Derfor tilbyder vi dem, udover gratis indgang, overnatning og rabatkort, muligheden for at købe alt wear til indkøbspris (der typisk ligger under ca. 15 kr. under normalpris - endelig pris vil fremgå under den online tilmelding). Logoet vil ligeledes blive broderet med guldtråd, istedet for sølv.

Derudover kan de også se frem til at modtage et helt unikt, men endnu hemmeligt, stykke FastaCrew merchandise.

Skriv din kommentar

Dit navn:
Din email:
Titel:
Kommentar: